Hola chicas og chicos!
I dag har jeg surfet lidt på nettet for at se om jeg kunne finde nogen andre der er Aupair i Spanien. Jeg fandt en gruppe på Facebook som en pige havde oprettet. Hun skal selv bo i nord Spanien, ikke så langt fra mig. Jeg meldte mig så ind i den gruppe og begyndte at skrive med opretteren. Hun er en super sød pige på 22 år, som bor i England. Hun tager til Spanien d. 22 maj og skal være der til september. Det er virkelig rart at snakke med nogle andre der også skal bo dernede. Jeg har allerede en aftale med hende om at ses i weekenderne når vi begge har fri.
I dag har jeg pakket hele mit værelse ned i nogle flyttekasser som skal stilles i kælderen imens jeg er væk. Jeg tror min mor vil bruge mit værelse, så det var smartest at pakke det hele ned. Det var dog lidt trist at stå og smidde halvdelen af mine ting ud. Jeg kommer nu nok til at savne hjemmet alligevel. På onsdag holder jeg afskedsmiddag for min familie og mine næreste venner. Det bliver rart lige at få sagt farvel til dem alle sammen.
På fredag er der Award show på mit Gymnasium, og det glæder jeg mig meget til! Der vil være en masse nomineringer og så derefter en fed fest! Det er også en god chance for lige at sige farvel til alle mine venner, og have en sidste fest sammen.
Igen i dag har jeg søvn problemer, så jeg hygger bare hjemme i min søsters lejlighed, med en bagel og varm kakao, imens min søster er i byen med hendes veninder. Nå, nu vil jeg ikke plage jer med mere snak denne omgang. møs :-*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar